Jeg har brugt det meste af formiddagen på nettet, årsagen var at jeg skulle finde 2 nye memory kort til mit kamera, og når man kikker rundt på de forskellige sider, så kan jeg godt forstå hvis nogle bliver i tvivl, om hvilket kort er bedst til dem. Derfor tænkte jeg, at en gennemgang måske ville være en god ide, om jeg har ret må tiden vise.
SD, SDHC, CF kort, 1, 2, 8, 16, 32 GB valg er der nok af, derudover kommer speed, kategori 2,4,6 8,10,
233*, 400*og 600 gange speed, og toppen af det hele, der er hundredevis af producenter,wow hvad skal man vælge?
Som altid er det dig og dit kamera der er udgangspunkt, dit kamera bestemmer typen, din måde at fotografere på bestemmer, størrelsen og speed på kortet.
Typen er bestemt af kameraet, de fleste kameraer på markedet bruger SD eller SDHC kort, men kik i din manual
CF kort bruges generelt i semipro, og pro modeller pga deres hurtighed.
Hvor stort dit kort skal være, kommer helt an på hvordan du bruger dit kamera, bruger du din video del meget (hvis du har en), hvad format fotografere du i, Jpeg, Raw, dine billedfiler fylder vidt forskelligt når vi snakker Raw VS Jepg, et Raw billed kan snildt fylde fra 17-30mb eller mere, hvor et Jpeg generelt ligger på mellem 3-9md, så hvis du bruger video delen eller skyder i Raw, ja så skal dit kort også være derefter,
dvs som minimum 8GB, samtidig skal det kort du vælger være et af den hurtige slags, et SDHC 8GB i kategori 10, burde kunne sikre dig en god oplevelse. Nogle vil mene at du skal have et større kort feks 16GB, men i min verden går jeg sjældent helt derop, jeg har pt 4 stk 8GB kort til mit kamera, og grunden er at jeg hellere vil skifte kort, end at miste en hel dags arbejde, tænk nu hvis kortet fik en def sidst på dagen, eller alle feriebillederne lå på det kort som døde, ikke nogen rar tanke vel?.
Desværre har jeg selv måtte bide i det sure æble i dag, og købe 2 16GB kort, simpelthen fordi producenten havde valgt ikke at lave en 8GB udgave af det kort jeg ville have øv.
Hvor hurtigt et kort har man egentligt brug for?. Igen er det måden du bruger dit kamera på der afgør den sag, video= hurtigt kort. en anden del er størrelsen og måden du fotograferer på, skyder du i Raw eller flere billeder efter hinanden er et hurtigt kort et must, ethvert kamera har nemlig en buffer indbygget, og når den er fuld, kan kameraet ikke skyde mere før der bliver frigivet plads i bufferen, og her kommer speeden på kortet ind, jo hurtigere vi kan overføre vores filer til vores memorykort, jo hurtigere kan vi skyde videre,
det er surt at stå på sidelinjen, og se junior lave sit første mål med en fyldt buffer, eller miste det gyldne øjeblik hvor vores prinsesse, laver sit første spring på rideskolen.
Er du derimod typen der tager den med ro, ikke har video eller aldrig kunne drømme om at bruge high speed på dit kamera, ja så er det kun den tid det tager, at overfører filerne til din computer, der bliver ramt af at dit kort er langsomt.
Hvad angår producenter, så er det en smagssag, nogle har gode erfaringer med A, andre med B.
Men i mit univers, bliver der kun købt fra 2 forskellige producenter, Sandisk og Lexar, begge har vist sig pålidelige også under ekstreme situationer, samtidig ville det være en mindre katastrofe (og dyrt), hvis jeg skal gå tilbage til en kunde, og fortælle at billederne er tabt, jeg tror ikke det ville give mange bonuspoint.
Generelt kan man sige, at pris og kvalitet hænger sammen i denne kategori, så mit råd er at gå efter de bedre mærker, så som Sandisk og Lexar, for uanset hvem man er, så er det surt at miste sine billeder, om så det er feriebilleder, fra juniors første fodboldkamp, eller fra prinsessens første ridestævne, som far ved jeg at man bliver ALDRIG tilgivet ups.
Fortsat god weekend
Anders
Ingen kommentarer:
Send en kommentar